Dorthe har skrevet sådan her om dagen:

''For Filan Dorthe, du er jo ikke ret god til at svømme'.

Tanken ramte mig mens jeg stod og børstede tænder, det var ret tidligt en dag i Juni, jeg havde en god køretur foran mig.

Jeg skulle til Vorupør og møde Nina som afholdte SURF´N and SHINE.

Jeg kunne ikke lade være med at smile af mig selv, det er lidt sådan mit liv har formet sig, hvor jeg tidligere ville have holdt mig tilbage og undladt at prøve at surfe, fordi jeg er vitterligt ikke er god til at svømme, så var det nu en detalje for mig. Jeg vidste at jeg var i gode hænder med Nina.

Jeg mærkede efter Nej jeg var ikke nervøs, men det boblede af forventning.

Jeg har aldrig været i Vorupør, men da jeg stod ud af bilen, mærkede jeg vinden rykke i mig og hørte Vesterhavets brusen, tænkte jeg på hvor forbundet man er til naturen deroppe.

Nina kom mig smilende i møde og vi talte om dagen som lå foran os, det var så tydeligt at mærke den glæde Nina har til stedet, havet og surfing. Jeg følte mig tryg.

Vi fik dragterne udleveret og fik os drejet ned i dem.

Udenfor kom instruktøren som Nina havde allieret os med i møde, en ret ung mand som på trods af hans unge alder havde surfet mange steder i verden. Han besad en viden og en ro som dog ikke tæmmede havet, men gjorde at jeg kunne fokusere på at lære og være tilstede.

Inden jeg kom i vandet satte vi os i sandet og instruktøren fortalte om vindforhold og hvor det var bedst at gå i vandet, basale ting for surfere tror jeg, men nye ting for mig. Nina supplerede og med hendes gejst og kærlighed til surfing, kunne jeg næsten ikke vente med at komme i vandet.

Det var en ret kølig blæsende dag, men jeg var godt beskyttet mod det kolde vand i min våddragt.

Vi lå der i vandet og ventede på den rette bølge, Nina forklarede mig at bølgerne kom i serier, og at den sidste var den bedste at ride på, instruktøren holdt mit board og jeg skulle bare holde balancen liggende 😊 da bølgen kom sørgede han for at jeg red på den, på det helt rette tidspunkt.

Følelsen af at blive ført af bølgen, mærke det flow der er, når vandet, boardet og jeg gik i et – var fantastisk. Ubeskriveligt, men efterlod mig med en følelse af at ville have mere.

Næste bølge.

Jeg var instrueret i at holde mit blik fast på kysten, for ligeså snart jeg- Måske-ville triumfere og flyttede mit blik til siden, røg snuden på boardet ned- med en ordentlig vandtur til mig til følge.

Det prøvede jeg så også flere gange, så mund næse og ører blev spulet igennem med saltvand.

Jeg udvidede mine egne grænser, jeg er opvokset med at frygte Vesterhavet, men at kunne lege og nyde havet på et board, med en naturlig respekt for den kraft det er, som jeg jo også mærkede på boardet, kunne jeg ikke have gjort uden Nina og instruktørens ro og opmuntrende ord.

Jeg var på boardet i 1,5 time, vejret viste sig ikke fra sin rolige side den dag, men jeg var ikke på noget tidspunkt utryg. Jeg var træt, opfyldt og meget glad da jeg kom op på land igen.

Med Ninas hjælp oplevede jeg at” Hey det her kan jeg også”, og hvor tit begrænser vi ikke os selv, fordi at vi tror vi ikke kan, men når vi tillader os selv at gøre noget nyt så udvider vi også vores komfortzone og den måde som vi ser på os selv.

Ja TAK til at mærke at jeg lever ❤

Kærligst Dorthe''