Tankerne bag Untamed – Nygaard Untamed

Tankerne bag Untamed

Du skal klare alt, gøre det perfekt og ikke lade dem se at du kæmper.

Kan du ikke klare det, så er du en fiasko.

Kvinder har så mange roller de skal udfylde og de skal alle udfyldes til perfektion. Der er stor skyld og skam forbundet med ikke at være perfekt til alt. Den spændetrøje af forventninger og tårnhøje krav til mig selv sad jeg fast i gennem mange år.

Jeg knoklede afsted som en vild og sørgede for at alle omkring mig havde det godt – samtidig med at jeg selv blev mere og mere drænet og udbrændt. Jeg troede ikke at jeg kunne noget særligt eller måtte være noget særligt.

JEG VED NU AT JEG GODT MÅ SÆTTE MIG SELV FØRST.

Jeg har opdaget at jeg bliver en meget federe mor, veninde, kollega, kæreste, datter….you name it….når jeg siger nej og sætter grænser. Når jeg passer på mig selv og tager mig selv alvorligt.

For mig er det den største frihed der findes. Jeg har opdaget hvor vigtigt det er for mig ikke at blive klemt ned i en kasse og sat i bås.

Følelsen af at være fri og have en stor grad af frihed er helt essentiel for mig.

Kæmpe kram og møs

Nina

×